Susse Wold på Bremen Teater

Susse Wold fortæller udfra sin nye bog, “Bevægelse”, om en samling af øjeblikke, hvor hun har indset noget væsentligt om sig selv og sit liv

En fortælling om de mennesker Susse har mødt og de ting hun har oplevet. Alvorlige og svære ting blander sig med ting med humor og latter – en masse oplevelser der har lært hende at se gaven, i selv de mest umulige situationer.

Ens sind er ikke bare en container der skal fyldes op - det er også et ildsted der skal sættes i brand. Fordi passionen i dit liv, er det der gør, at du er allermest i live lige nu!
Susse Wold

Det nye foredrag og sin nye bog kalder hun for Bevægelse.

Her fortæller Susse Wold om de ting, hun har foretaget sig, som har givet hende de helt store grænseoverskridende ydre og indre oplevelser.

Med humor og indlevelse fortæller hun om sit brogede liv både på Hawaii, rundt om i verden og i Danmark. Vi er med hende på udfordrende selvudviklingskursus i regnskoven. På safari i Kenya, hvor hun sidder fast i mudder omgivet af løver. Alene i ørkenen med en mand, der har klap for øjet og pistol i bæltet. Til begravelse ude på Stillehavet, hvor delfiner og hajer medvirker.

Vi følger hende i arbejdet med filmen Jagten, som ender med en bizar oplevelse i Cannes, da filmen næsten bliver væk i en regnstorm. Hun fortæller om at bringe sin internationale forestilling om H.C. Andersen ud til publikum i både Herning og Hokkaido.

Vi oplever hende i Japan, hvor hun læser eventyr højt for landets kronprins og besøger et hemmeligt tempel i bjergene. Hun fortæller også om de svære ting, som da hun for få år siden troede, at hun havde en alvorlig hjertesygdom.

Læseren bliver taget med på den indre rejse, som hun bliver tvunget ud på, da en nær ven drukner sig i Stillehavet. Med samme humor og lethed som i sin første bog deler hun sin livsfilosofi og sine tanker om det at blive gammel. Vi er også med, da hun en morgen på Hawaii får besked om, at en nordkoreansk atombombe er på vej for at udslette øerne.

Til sidst stiller Susse Wold sig selv alle de nærgående spørgsmål, som hun forestiller sig, at mange har villet kende svarene på. Bevægelse handler om, hvor vigtigt der er at bringe sig ud i situationer, som flytter én. Den er historien om kærlighed, tab, og om, hvordan man bestemmer sig til at tage ti år til.

Og endelig fortæller hun om Hawaii, hvor hun i 1983 blev gift, og som i årene derefter blev hendes andet hjem.

Kun med hjertet kan man se klart - det væsentligste er usynligt for øjet
Antoine de Saint-Exupéry

Kom med og oplev på Bremen Teater d. 30 oktober kl. 19:00.

Foredraget Bevægelse med dansk teaters “Grand Old Lady” Susse Wold på

Bremen Teater,  Nyropsgade 39-411602 København V.